Weekend i Hamborg

10 ting, der kendetegner en gammel slambert…

Hvad sker der, når vi bliver lidt gamle? Udover at vi bliver en lille smule runkne og slappe, begynder at binde blomsterkranse og pludselig synes, at George Clooney i grunden er en flot mand? Her er 10 bud.

  1. Du har fin lille flok hår på storetåen og et enkelt eller to på hagen, som du konstant leder efter men ikke kan se, fordi du har brug for lys for at kunne se noget og/eller briller.
  2. Du tisser, når du hopper og fiser, når du hoster.
  3. Du synes, musikken på P3 er noget larm, at dansk rap er ude på et sidespor og at der generelt er for mange bandeord i det offentlige rum.
  4. Du overvejer, om du kan gå med en turban eller et brillestel i farver.
  5. Du bakker ind i p-båsen, for så er det så dejligt nemt, når du skal derfra.
  6. Du vil gerne se noget med indhold. – Du er klar til Deadline og dokumentarer om Jorn og bloddiamanter, og du savner lidt “flow”.
  7. Du påskønner ren dyr alkohol og lagret ost, og overvejer om du skulle spise mere klid.
  8. Du stønner, når du rejser sig – og måske fiser du også.
  9. Du køber “fornuftigt” fodtøj og jakker med lommer.
  10. Du læser noget af Johannes V. Jensen og får smag for jazz…

 

Kommenter gerne med flere aldersindikatorer…

Møs fra Helle

1 kommentar

  • Karina simonsen

    Hvor er det sandt! Må supplere med: du synes, de unge nutildags er meget unge og ikke ved en skid. Men de er meget søde. Du bliver faktisk glad for nyt køkkenudstyr. Du sætter pris på de ting, du tidligere hadede: at gå tidligt i seng, når nogen slukker for musikken og en hele hjemmelørdag. Du bliver taknemmelig for en dag uden smerter. Det tager urimeligt lang tid at komme sig over et sår eller en anden skade.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend i Hamborg