Kuren mod efterårsblues søges...

Jeg ved sgu ikke rigtigt med det der jul…

Nu hvor alle jo allerede er helt oppe at køre med gløgg og julelys, vil jeg lige sige noget nok lidt chokerende: Jeg kan godt have det lidt blandet med julen. Så er det sagt!

Jeg kan ikke fordrage gløgg – og ikke nok med det…

Jeg synes, det er en stresset tid. Først er det pakkekalenderen og nissen på loftet. Og jeg vil jo også gerne finde de perfekte julegaver til alle, og det tager lang tid, og koster mange penge. Jeg vil gerne pynte flot op, men uden at det roder alt for meget, for jeg hader rod – og især nisse-rod. Og børnepynt! – Og jeg ved godt, at det er lavet med al mulig kærlighed, og det skal selvfølgelig have lov at være der, men jeg hader det.

Jeg synes faktisk ofte, at jeg er ret stresset, før vi overhovedet når frem til juleferien, og det er jo et skide dårligt udgangspunkt. Når vi så kommer til ferien, hvor der skal slappes 100% af, fordi jeg allerede har ordnet alle indkøb, julegaver og småkager – og lavet to slags kransekage, så bliver jeg gerne syg, sikkert fordi jeg har haft for meget fart på. Og så bliver jeg sgu også lidt sur at være sammen med.

Det er jo ikke raketvidenskab at se, at det meste af stressen af noget, jeg sætter op for mig selv, fordi jeg har en forventning om en jul på et vist niveau, hvad angår alle delkomponenter – og naturligvis også fordi jeg gerne vil give min unger den bedste oplevelse. Og fordi jeg generelt er typen, der bekymrer mig: om alle bliver glade for gaverne, om mine forældre kan komme igennem at være sammen en aften, om der er nok mad og julelys, og om juletræsfoden laver et mærke i gulvet. – Og samtidig er det også bare lidt svært det der “1-2-3 – hyg dig for helvede”… Ligesom nytårsaften, hvor man bare for alt i verden skal have årets fest. Det er ligesom meget pres på en sølle aften.

Det er simpelthen også for at sige, at hvis du ikke hele tiden flipper skråt ud over, hvor fedt det er, at det snart er jul, så er du ikke den eneste…

Men vi skal nok komme igennem det, – og det skal nok blive godt… (der er gin og kage…)

Og lad mig endelig vide, hvis du har råd til, hvordan man kommer i det der julestemning…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kuren mod efterårsblues søges...