Jeg ved sgu ikke rigtigt med det der jul...

Noget nyt med kuren?


Der er blevet spurgt en del til min kur, – sjovt nok især lige her efter nytår. Det er ikke og har aldrig været en kur. Jeg er nemlig helt færdig med kure. Jeg har forsøgt at holde fast i kun at spise, til jeg er mæt og at træne 3 gange om ugen. Det sidste har været svært med 8 ugers hoste, flere omgange lungebetændelse og den der astma, som jeg åbenbart har. Men jeg vil sige, at det er den første jul i mit liv, hvor jeg ikke har taget på. Og det er da også noget.

Som de af jer, der kender mig i real life ved, har jeg opbygget lidt af en vrede mod hele den her “kur-kultur”. Jeg synes, det er røv og nøgler – og gør folk små, triste og skamfulde. Det er som, at der er noget galt med os, fordi vi ikke intuitivt stopper med at spise, når vi har fået vores daglige kalorieration. Og det er der ikke! Der er jo intet, der rent evolutionært skulle have lært mennesket at operere i en verden, hvor der er overflod af mad, hvor fristelserne er alle vegne og hvor kalorietætte fødevarer er tilgængelige i døgnets 24 timer. Det skal vi da først lære. Så alt det der med at slå sig selv oveni hovedet, når man ikke kunne nøjes med en flødebolle eller en pandekage, -det er da noget fis.

Det at det er jo nærmest blevet en industri af rang at sælge den nye “kur, der dur”, gør det hele endnu mere latterligt. Og jeg tror kun, at 5/2- kuren, suppe-kuren og især fastekuren gør os mere ulykkelige – og federe på sigt. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg er på en eller anden “low carb…”-kur og kommer til at spise en bolle, jamen så kan det jo være ligemeget det hele, og så kan jeg jo ligeså godt spise en til – med nutella og en spandauer som side-order… På samme måde har jeg ofte tabt mig 10 kg på en kur og så været så skide sulten, at jeg lynhurtigt tog 12 kg på igen. Og faktisk er det super-stressende at være i den tilstand, hvor man enten er på vej ned i vægt – og pissesulten, eller på vej op i vægt – og oppustet og mega skamfuld.

Den eneste måde du og jeg kan tabe os på (-hvis vi da skal det – og det er jo en helt anden snak; for måske skulle vi hellere snakke sundhed end kilo?!) – er ved at spise færre kalorier, end vi forbrænder. BUM. Og hvis low carb, 5/2 eller MK-principperne (virkelig) virker for dig, så gør du bare det. De her 5 kostråd virker for mig. Følg dem endelig, hvis du vil – men det kræver, at du begynder at lytte lidt til din krop, og det er nok sværere, end man lige tror…

1: Spis ting, du kan lide og nyd det

2: Spis kun til du er mæt

3: Spis flere grøntsager

4: Drik mere vand

5: Træn minimum 3 gange om ugen

(Husk, at lidt også har ret – hvis du har lettet røven, så er det en træning)

I øvrigt synes jeg, at du er helt ok – lige som du er…

Møs fra Helle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ved sgu ikke rigtigt med det der jul...