Den bedste (ok – måske den nemmeste) pizzadej

Her er på opfordring min opskrift på pizza. Jeg kan ikke love andet end, at den er pakket med kulhydrater, og at du bliver virkelig fed af den. Håber, du overlever…

4 små pizzaer (tallerken-størrelse)

Ingredienser:

Gær – mængden afhænger af, hvor meget tid, du har til hævningen. Har du travlt – brug 25 g. Har du tid til at lade dejen stå et par timer – brug 10 g.

2 1/2 dl lunkent vand

4 spsk god olivenolie

1-2 tsk salt

ca. 500 g mel

(Jeg plejer at bruge 250 g tipo00 og 250 g alm. hvedemel. Du kan også bruge “Pizzamel” fra Netto – så er det bare at kyle 500 g i)

 

Sådan gør du:

Opløs gæren i vandet.

Tilsæt olie og salt.

Tilsæt melet lidt af gangen og ælt godt.

Dejen skal helst hæve en times tid, men altså gerne længere, hvis du har tid.

 

Rul tyndt ud …og fyldet – må du selv ligge og rode med. Pizzaen på billedet er fyldt med Kartoffel i supertynde skiver, bøffelmozzarella og cheddar. Og så har jeg puttet lidt rosmarin, salt, peber og lidt olie i en morter og hældt det udover til sidst.

Bag den varmt – 240 grader – gerne på pizzafunktion – til den er lysebrun og sprød (ca. 8-10 min)

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *